Sundhed og hjemmepleje bør gå hånd i hånd i ny ældrelov

Debatindlæg af Danske Seniorers direktør Katrine Lester. Bragt i Sjællandske Medier. 

Hvis fremtidens ældrepleje skal forbedres, kræver det, at vi én gang for alle overkommer den skarpe opdeling mellem sundhed og hjemmepleje.

I 2035 vil der ifølge Finansministeriet mangle 15.000 social- og sundhedsmedarbejdere i både sundhedsvæsenet og hjemmeplejen. Samtidig vil der komme hundredtusindvis af nye plejekrævende ældre de kommende årtier. Opgaven er altså enorm, hvis vi skal opretholde et nogenlunde sikkert og værdigt pleje- og sundhedstilbud til vores ældre i fremtiden.

Derfor er forventningerne til regeringens ældrelov også skyhøje. SVM-regeringens raison d'être er jo netop, at man kan og vil, gennemføre de store forandringer, som er nødvendige for fremtidens velfærdssamfund. Derfor forventer vi ikke bare en lov, men en reform. En grundlæggende forandring af fremtidens ældrepleje, til gavn for både borgere og medarbejdere.

Der hersker en hårfin grænse mellem hjemmeplejeydelser – såsom hjælp til madlavning eller personlig hygiejne – og sundhedsydelser som f.eks. medicinering. Social- og sundhedsmedarbejdere er centrale i leveringen af begge typer ydelser, som oveni købet er reguleret af to forskellige love hhv. serviceloven og sundhedsloven. Det gør det endnu mere kompliceret at finde klare retningslinjer for arbejdet. En samtænkning ville derfor både være til fordel for ledere og frontlinjepersonale. 

Derfor bør regeringens ældrelov både omfatte sundhedsydelser, såvel som hjemmeplejeydelser. Målet med ældreloven er jo klart. Medarbejderne skal have større frihed til at udøve deres faglige skøn. Samtidig skal borgeren sikres valgfrihed. Men hvis borgeren skal i centrum, kræver det en helhedspleje, som i større grad end før samtænker sundhedsydelser og hjemmeplejeydelser, så vi kan give den enkelte borgere den optimale pleje, så effektivt som muligt.