Sundhed og ældrepleje går hånd i hånd

Seniorer lever generelt gode og sunde liv. Langt de fleste af os klarer sig selv og ønsker ikke at være afhængige af hjælp. Men især i de sidste år af livet får mange seniorer kroniske lidelser og brug for hjælp og pleje. Sundhed, pleje, omsorg, rehabilitering og forebyggelse er for syge ældre tæt forbundne. De kan ikke adskilles skarpt, ligesom mange ældre patienter har flere sygdomme og svækkelser. De har brug for, at man ser den enkelte behovs samlet på tværs af lovgivning og sektorgrænser.  

Danske Seniorer glæder sig over, at regeringen ønsker at reformere ældreplejen. Det er vigtigt at en ny ældrelov og kommende ændringer af sundhedsvæsenet tager udgangspunkt i borgernes behov for sammenhæng, kvalitet og nærhed. Vi støtter en gentænkning af den kommunale ældrepleje og et opgør med minuttyranni, og ser gode takter i mindre selvstyrende teams og lokalplejehjem.

Værdighed, frit valg og inddragelse af civilsamfund og pårørende er vejen frem til en endnu bedre ældrepleje.

Der er dog også udfordringer med udspillet.

Alder er ikke en sygdom

Alder er ikke en sygdom. Alder er ikke et selvstændigt kriterie for at få hjælp, og det giver ikke mening at politikeren har forelsket sig i ordet ældrelov. Der er nemlig også borgere under folkepensionsalderen, der har brug for hjemmehjælp, hjemmesygepleje, hjælpemidler og rehabilitering selvom disse ord normalt omtales som ældrepleje.

En ældrelov med et alderskriterie som i regeringens udspil vil betyde, at kommunerne skal have to administrative systemer når de eksempelvis skal visitere til personlig pleje. Danske Seniorer frygter, at det kan give ulighed, unødigt bureaukrati og dårligere hjælp fordi borgerne vurderes forskelligt efter deres alder og ikke udelukkende efter deres behov.

Sundhed og pleje hører sammen

Sundhed og pleje er for svækkede borgere ofte to sider af samme sag. Ældreloven skal omfatte alle de ydelser og den hjælp, kommunerne tilbyder borgerne inden for sundhed, omsorg og pleje. Det gælder også rehabilitering, forebyggelse og hjælpemidler.

Det giver derfor ingen mening, at udspillet til ældrelov ikke omfatter hjemmesygeplejen. Allerede i dag giver det bøvl at hjemmesygepleje og hjemmepleje ligger i to forskellige lovgivninger med hver sin styringslogik, og skal ældreloven blive en succes er det nødvendigt, at den også omfatter hjemmesygeplejen.

I hverdagen er der en tæt sammenhæng mellem hjemmesygeplejen og hjemmeplejen, og den kunstige opdeling i dag spænder ben for den helhedspleje og den sammenhængende og smidige hjælp, vi ønsker at kunne tilbyde svækkede borgere. Det er derfor absolut nødvendigt, at hjemmesygeplejen skrives ind i en ældrelov.

Danske Seniorer ønsker også at bevare de forebyggende hjemmebesøg, men er åbne for en drøftelse af hvem de tilbydes og hvornår.

Hvor skal man klage?

Trods mange historier i pressen er langt de fleste borgere faktisk glade for den hjælp, de får. Med små selvstyrende teams kan endnu flere forhåbentligt blive tilfredse og få den rigtige hjælp. Men det kan ikke undgås, at der sker fejl eller at der er et misforhold mellem borgerens forventninger og tilbuddet om hjælp.

Det er derfor nødvendigt, at klageadgangen gentænkes ligesom tilsynet på f.eks. plejehjem. Det skal være tydeligt for borgerne, hvor og hvordan man kan klage, hvis man er utilfreds med hjælpen – uanset hvad utilfredsheden går ud på.

Danske Seniorer ønsker et klagesystem, hvor dialog og læring er i centrum, så personalet lærer af fejl og har fokus på borgernes ønsker, og hvor lokalpolitikerne skal forholde sig til mængden og karakteren af klagerne, så de er tvunget til at forholde sig til om mængden af ressourcer svarer til behovet. 

Plejehjem skal være hjem

Hjem er hvor hjertet bor. Sådan skal det også være for de ca. 40.000 ældre, der bor på plejehjem. Ældre på plejehjem er generelt svækkede, ofte også kognitivt, og de har brug for både omsorg, pleje og behandling. Det faglige niveau skal være i orden. 

Men det skal hjemligheden også. Plejehjem må ikke blive sterile minisygehuse, for uanset svækkelse har alle brug for livskvalitet og livsglæde i hverdagen. God mad, musik og sang, motion og fælles aktiviteter for slet ikke at tale om fysiske rammer, man kan trives i.

Vi ser positivt på forslaget om lokalplejehjem og ønsker generelt at lokalsamfundet og de pårørende inddrages mere i bestyrelser og dagligdagen på plejehjemmene. Vi må tage ansvar for hinanden og for at alle får et godt liv lige til det sidste.

Sammenhæng, sammenhæng, sammenhæng

Svækkede borgere har brug for at de forskellige myndigheder og fagpersoner kan tale sammen og hjælpe borgeren på tværs af sektorgrænser og faggrænser. Der er sket forbedringer i de senere år, blandt andet er antallet af plejehjemslæger steget voldsomt og at regionen bevarer behandlingsansvaret i 72 timer efter borgeren er blevet udskrevet gør en positiv forskel.

Danske Seniorer ser frem til sundhedsstrukturkommissionens rapport, og ønsker et fremtidigt sundhedsvæsen hvor almen praksis, kommuner, akutpladser, hospitaler og f.eks. speciallæger og fysioterapeuter kan samarbejde med borgerne i centrum. Vi støtter velfærdsteknologiske løsninger, der giver bedre behandling, men arbejder for at det altid skal være på borgernes præmisser så digitalt udsatte ikke bliver ladt i stikken.

Udtalelse fra Danske Seniorers hovedbestyrelse, vedtaget 14. marts 2024