Ældres frie valg af plejehjem eller plejehjemmenes frie valg af ældre?

Regeringens reform af ældreplejen fortjener ros på en lang række punkter. Helhedspleje, små faste teams, lokalplejehjem og mere selvbestemmelse er alle gode tiltag, som bør gøre en reel forskel for både de ældre, medarbejderne i ældreplejen og de pårørende i fremtiden. Også udvidelsen af det frie valg har et værdigt formål, nemlig at styrke den enkelte ældres selvbestemmelse over egen hverdag.

For det lyder godt, at ens gamle mor nu får mere selvbestemmelse over sin egen pleje. Hun skal frit kunne vælge mellem forskellige plejehjem. Hun skal frit kunne vælge mere mellem offentlige og private udbydere af sin helhedspleje. Nu bliver det frie valg også udvidet til at gælde rehabilitering og genoptræning. Ja, mulighederne for at sammensætte sin egen pleje, bliver nærmest uendelige, må vi forstå. Og visionerne er da også meget anerkendelsesværdige.

Men det bliver altafgørende, hvordan de ældres frie valg reelt implementeres ude i de virkelige liv. Leverandørerne skal ikke kunne slippe afsted med bevidst at fravælge meget plejekrævende eller ”besværlige” ældre. Selvfølgelig skal der være visse undtagelser, hvis den ældre har meget specialiserede behov. Men det klare udgangspunkt må være, at de ældre har ret til at bo på de plejehjem, de vælger.

Det samme bør gælde hjemmeplejen. Hvis man byder ind på en offentlig opgave og skal udbyde hjemmepleje til en kommunes borgere, skal man være bevidst om sit samfundsansvar. Når man tjener en profit på at levere offentlig velfærd, har man også en forpligtelse til at kunne levere en ensartet service til de ældre. Man skal ikke kunne fravælge ældre, fordi de bor lidt afsides på ruten, er meget plejekrævende eller på anden måde ikke er så profitable.

Den anslås, at omtrent 90.000 danskere over 60 år lever med demens. Ca. 8.000 danskere rammes årligt. Tallet forventes at stige drastisk med den demografiske udvikling. Hvordan skal disse mennesker kunne træffe deres frie valg? Har de reelt ressourcerne til at strikke deres egen ældrepleje sammen? Det er nogle helt centrale spørgsmål at stille sig selv, når det frie valg i ældrereformen skal implementeres i praksis. Mennesker med demens er blot én gruppe af ældre, som får svært ved at benytte deres alkærlige frie valg. Andre grupper kan være mennesker med kognitivt handicappede, lavt-uddannede eller ældre med anden-etnisk herkomst. Hvem tager ansvar for deres selvbestemmelse og rettigheder?

Vi skal stille klare krav til regeringen. Det er borgerens frie valg, der skal være i centrum. Det skal ikke være plejehjemmets eller hjemmehjælpsleverandøren. Alle ældre borgere skal sikres reel selvbestemmelse. Det må ikke være en reform, som igen taber de svageste ældre på gulvet.

Debatindlægget blev bragt i Avisen Danmark d. 16. februar 2024