Da en lille forening i Fuglebjerg afslørede bankernes bøvl

Seniorliv

Danske Seniorer har medlemsforeninger overalt i hele landet. Mange af disse foreninger er små foreninger, der drives af en særlig kerne af ildsjæle, som brænder for deres lokalområde og deres medmennesker. Én af disse små foreninger hører til i den lille by Fuglebjerg på det vestlige Sjælland, som med sine omtrent 2.000 indbyggere minder om mange andre små danske provinsbyer.

Det er gennem de små frivillige foreninger, at borgerne ude i det ganske land finder sammen og danner stærke fællesskaber, som holder liv i de små byer og er med til at udvikle alle dele af Danmark. Desværre er mere rigide regler og højere bankgebyrer gift for det foreningsliv, der skal holde Danmark sammen. Det har vi i Danske Seniorer sat fokus på hen over sommeren.

En tur i banken endte med et chock 

Vores medlemsforening i Fuglebjerg var kunde i den lille lokale sparekasse. I foreningens levetid havde man jævnligt afleveret kontanter i bankskranken fra foreningskassen. Men en dag blev den gamle sparekasse overtaget af en større bank. Banken startede med at konstruere en døgnboks, hvor foreningens kasserer kunne aflevere kontanter. Selvom det nu ikke var muligt at aflevere pengene ”face to face” i skranken, fungerede den nye løsning dog fint for foreningen. Men en dag da foreningens kasserer begav sig ned med en kuvert kontanter til foreningskontoen blev hun mødt af en døgnboks, som var blevet muret til. Uden noget varsel havde banken lukket helt for muligheden for at indsætte fysiske kontanter på konti i banken. Da foreningen kontaktede banken, blev de informeret om, at banken ikke længere ønskede at modtage kontanter på nogen måde. Det lidt absurde koncept med ”kontantløse banker” er ikke forbeholdt Fuglebjerg, men resten af historien vidner alligevel om en særlig grad af utrolighed. Resultatet var, at foreningens ildsjæle måtte aftale tid til at sætte pengene af i Næstved (cirka 20 minutters kørsel fra Fuglebjerg). Her har de siden betalt et pengetransportfirma gebyr, hver gang de skulle indsætte kontanter på deres bankkonti via en døgnbokspose. Ekstraudgiften lyder på lige under 1.000 kr. om året i gebyr plus 20 kr. pr gang. Men denne ekstraudgift for, at bankerne ikke ønsker at tage imod kontanter, er blot nogle få af de gebyrer og benspænd en frivillig forening kæmper med i dagens Danmark.

Lommeregner, tabel og kuglepen

For nyligt gennemførte vi i Danske Seniorer en spørgeskemaundersøgelse blandt vores medlemsforeninger. Bankgebyrer kan således løbe helt op i 3.800 kr. om året for en forening, og der lader ikke til at være en sammenhæng mellem foreningsstørrelse og størrelsen på gebyrbyrden. Det skal lægges oveni i de stadigt mere kringlede administrative regler som foreningerne skal navigere rundt i. Det er i nogle kommuner svært at få kommunen til at stille foreningslokaler til rådighed, særligt hvis de kan slippe afsted med at påstå, at foreningens arbejde ikke er folkeoplysende. Det er også blevet kringlet og svært at søge midler hos både kommunen og i puljer. Ofte kræver ansøgninger, at bestyrelsen er meget digitalt indstillet og kan skrive små omfattende tekster om deres aktiviteter og målgrupper. For slet ikke at nævne GDPR og andet lovgivning, som er faldet ned fra himlen med mange formelle krav til behandling af persondata i foreningerne, men uden nogen form for praktisk hjælp til ganske almindelige frivillige uden et speciale i persondatalovgivning. Det er i øvrigt samme bøvl med hvidvasklovgivningen, der fører til stigende bureaukrati og gebyrer i bankerne. Dermed er det ikke kun bankernes problem, men også et politisk problem, når små foreninger ikke oprettes længere eller ikke kan køre rundt på grund af rigide regler og høje udgifter.

Opfindsomme gebyrer skaber fortvivlelse 

Gebyr for at være kontohaver, gebyr for at overføre penge, gebyr for mobilepay, gebyr for at møde fysisk op i bankfilialen, gebyr for at skifte kasserer. Ja, opfindsomheden i bankerne skal vi ikke klage over. Danske Seniorer var langt fra de eneste, der gentagne gange påpegede de stadigt stigende gebyrer og administrative byrder i det frivillige foreningsliv. I foråret inviterede kulturministeren til at indsende de benspænd for foreningerne, som vi oplevede ude i det ganske land. Vi indberettede vores pointer til ministeriet med klare forslag til forbedringer såsom, krav til kontantbehandling i banker, GDPR-vejledning til lokalforeninger, indskærpelse af kommunernes ansvar ift. at stille lokaler til rådighed, nemmere digitale muligheder for at søge puljemidler, samt en kommunal forpligtelse til at sikre bedre fremkommelighed til foreningslivet.

Selvom Danske Seniorer jævnligt arbejder tæt sammen med det politiske system og andre organisationer stopper indsatsen ikke her. Derfor har både vores direktør og kredsformænd markeret sig i medierne rundt om i hele landet de seneste uger. Vi er nået bredt ud til mange andre foreninger og lokalsamfund, som i den grad mærker det administrative og økonomiske pres, som i øjeblikket truer foreningsdanmarks eksistens.

Danske Seniorer tager sagen op 

Vores direktør, Katrine Lester har således haft en velbesøgt kronik i Avisen Danmark under titlen ”Bankgebyrer sender frivillige i knæ”, hvori hun skarpt kritiserer, hvordan politikerne med den ene hånd holder skåltaler til det frivillige foreningsliv, som blandt andet skal holde liv i landets små byer, men med den anden hånd skubber ansvaret væk for det administrative bøvl og de stigende gebyrer, som lige nu udfordrer hele foreningslivets eksistensgrundlag.

(...)Når der skal holdes skåltaler, er politikerne ikke sene til at hylde foreningslivet. Det forhindrer desværre ikke bankerne i at sætte de økonomiske tommelskruer på foreningerne – og de selvsamme politikere, der gerne uddeler priser og ros til frivilligdanmark gør ingenting for at stoppe det.
Katrine Lester, direktør i Danske Seniorer (Avisen Danmark 3. juli 2022)

Også Per Drejer har været i den nordjyske avis, Fjordavisen. Her har vores kredsformand særligt påpeget, at langt de fleste bestyrelsesmedlemmer i frivillige foreninger er ganske almindelige danskere, som har meget svært ved at motivere og drive en frivillig forening, når hverdagen byder på bankgebyrer som udhuler foreningskassen, administrative benspænd og lovgivning, som ikke er til at finde hoved og hale i.

Gebyr for at have en konto, gebyr for skift af kasserer, gebyr for mobilepay-konto, gebyr for at møde fysisk op i bankens filial. Dette er blot nogle af de udgifter og benspænd, der truer de helt små lokale foreninger i Danmark, som ikke er drevet af dyre konsulenter, men mennesker af vidt forskellige baggrunde i hele landet.
Per Drejer, kredsformand i Aalborg (Fjordavisen 25. juni 2022)

Benny Dyrdorf har skrevet et debatindlæg til Fyens Stiftstidende og har i særdeleshed påpeget de mange positive afledte effekter som foreningslivet har for mange danskeres velfærd og vores samfunds sammenhængskraft. Effekter, som kan forsvinde, hvis de små foreninger ikke kan holde sig oven vande.

Det er fællesskaber mellem vidt forskellige mennesker med forskellige baggrunde. De gør vores samfund til et tillidsbaseret velfærdssamfund. Et samfund, hvor vi stoler på vores medborgere.
Benny Dyrdorf, næstformand for Danske Seniorer (Fyens Stiftstidende 26. juni 2022)

 

 

 

 

 

Vi fortsætter i Danske Seniorer kampen for simplere regler og færre bankgebyrer for vores medlemsforeninger. Hvis man som medlem af Danske Seniorer eller én af vores medlemsforeninger oplever andre benspænd i foreningslivet eller har inputs til debatten, er man altid velkommen til at skrive til os.