Ældre kan sagtens anskaffe sig et kæledyr

Vælg en voksen kat og ikke en killing, der skal prøve alting af. Vælg måske et par fugle, du kan have i en voliere – de skal have mad og vand og omsorg, og bliver de tamme, kan du også have fysisk kontakt med dem. En hund er også en mulighed, men du skal ikke vælge en, der er avlet til kamp eller jagt eller vagt. Vælg en voksen selskabshund som fx en bomuldshund, en malteser eller en chihuahua.

Og så skal du lægge en plan B: Få skrevet ned, hvad der skal ske med dit dyr, hvis du skulle blive indlagt eller i værste fald ude af stand til at passe det fremover.”

Det siger Dyrenes Beskyttelses familiedyrschef Jens Jokumsen. Han ved, der er mange, der viger tilbage for at få et dyr sent i livet, fordi de tænker, det er uansvarligt over for dyret, der formentligt vil overleve en.

Kan du passe et dyr? Vil et dyr gøre dig glad?

”Men kan man passe det, og kan det gøre ens sene år lykkeligere, skal man da have et dyr”, siger Jens Jokumsen. Dyr kan nemlig sagtens flyttes i modsætning til, hvad mange tror.

Jens Jokumsen fortæller, at mange mener, at deres dyr skal aflives, hvis de kommer i en situation, hvor de ikke længere kan passe det selv.

”Men det er menneskenes behov. Mange mennesker ser jo nærmest deres dyr som mennesker og kan slet ikke forestille sig, de skulle kunne have det lige så godt hos andre som hos dem selv. Men det kan de”, siger han.

Nyt hjem for en tid – eller permanent

Mange dyr får et nyt hjem via Dyrenes Beskyttelses internater, hvor man gør sig stor umage med at vælge de rigtige nye familier til de dyr, de får ind.

Først interviewes de, der ønsker sig en hund, telefonisk. Går det godt, interviewes de i en personlig samtale, hvorefter personalet – dyrlæger, veterinærsygeplejersker og adfærdskyndige – vurderer egnetheden og lader dem møde det dyr, de anser for at være det bedste match for dem. De får også lidt tid sammen med dyret, måske går de en tur, og kan personalet se, at de to parter vil få et godt liv sammen, får dyret lov til at komme med dem hjem.

I internaterne tager man ikke andre hensyn til ældre, der ønsker dyr, end til alle andre. Det vil sige – man vurderer hver enkelt og bedømmer, om både den enkelte og dyret kan få et godt liv sammen. En rask 80-årig kan være langt bedre for en hund, der elsker lange traveture, end en travl familie.

Når Plan B skal aktiveres

Bliver man ude af stand til at passe sit dyr en kort periode, kan man ringe til foreningens vagttelefon 1812, og så kommer en af foreningens 200 kredsformænd ud og finder en løsning. Det er et tilbud, som Dyrenes Beskyttelse meget fornemt åbner for alle mennesker, man behøver end ikke være medlem af foreningen.

Opret et dyretestamente

Det andet tilbud til dyreejere er, at de kan tegne et dyretestamente. Det kræver medlemskab og sikrer, at der bliver taget hånd om ens kæledyr, og at det bliver indrulleret i den gruppe på flere tusinde dyr, der skifter hjem hvert år.

”På årsbasis finder vi nye hjem til mellem 4.000 og 4.500 katte og ca. 700 hunde. De kommer fra alle slags hjem og med alle slags baggrunde – mange følges afsted i floder af tårer – men vi sikrer, de får det godt”, siger Jens Jokumsen.

”Man kan ringe til vores vagttelefon 1812 og bede os tage os af sagen. Så tager en af vores kredsfor- mænd ud og taler med dyreejeren, og så kan det ende med alt fra, at der intet er at påtale til, at vi får dyret fjernet. Ofte får vi også en snak om, at kløerne skal klippes, så dyret kan gå ordentligt igen, over at pelsen skal ordnes, til at det skal have mere at spise. Disse besøg ender ofte med, at vi aftaler at komme igen – og det gør vi så og sikrer os, at både ejeren og dyret har det godt”, fortæller Jens Jokumsen.

”For mange mennesker, herunder også ældre, er dyrene tit det bedste selskab, de har. Børnene har travlt, ægtefællen er død, og så er det er stor trøst og glæde at have en hund, der kræver, at man går tur, passer den, fodrer den og ta- ler med den – og som til gengæld belønner med stor kærlighed. Det ville være godt, hvis alle gav de- res lille bidrag til at sikre, at flest mennesker kan have den oplevelse længst muligt, fx ved at give en hånd med ved sygdom eller svækkelse”, siger han.