Katrine Lester

Man skal kunne komme af med sin 1000-kroneseddel

Økonomi

Regeringens forslag om at lade butikker afvise køb med tusindkronesedler ved køb under 500 kr. går for langt, mener Danske Seniorer

De absurde historier om køb med 1000-kronesedlen, har fyldt en del i mediefladen de seneste måneder. Fortællinger om folk, der har betalt for en pakke tyggegummi eller en enkelt mælk med en tusindkroneseddel har fået detailbranchen op i det røde felt. 

For hvornår betaler man redeligt for sine indkøbsvarer? Og hvornår bruger man blot købmanden som vekselsbureau? De spørgsmål er blevet rejst, lige siden Nationalbanken annoncerede udfasningen af 1000-kronesedlen, som officielt udgår 1. juni 2025. 

Det har medført et pres på folk, der har tusindkronesedler liggende til at komme af med disse. Og for mange er det nemt at bruge pengene i supermarkedet. Her har nogle dagligvarer-butikker oplevet at blive overrumplet af det nye behov for flere byttepenge. 

Det har fået regeringen til at udarbejde et lovforslag til en midlertidig lempelse af kontantreglen, som er en regel, der pålægger betalingsmodtagere at tage imod kontanter. Med forslaget vil butikker frem mod 1. juni 2025 kunne afvise at tage imod 1000-kronesedler, hvis værdien af det samlede køb ikke overstiger 500 kr. 

Men den løsning møder modstand - heriblandt fra Danske Seniorer - som har indsendt et høringssvar til Finanstilsynet. "Forslaget går for langt. Mange seniorer bruger kontanter - heriblandt tusindkronesedler - når de handler. Det er ikke fair, at ærlige borgere ikke kan betale med en tusindkroneseddel, hvis de f.eks. har handlet ind til aftensmad", siger Katrine Lester, som er direktør for Danske Seniorer. 

Forslaget går for langt. Mange seniorer bruger kontanter - heriblandt tusindkronesedler - når de handler. Det er ikke fair, at ærlige borgere ikke kan betale med en tusindkroneseddel, hvis de f.eks. har handlet ind til aftensmad.
Katrine Lester, direktør i Danske Seniorer

Bankerne må tage et større ansvar

Katrine Lester understreger i den forbindelse, at det allerede er svært at komme af med sine tusindkronesedler, som situation er i dag. "Meget få banker har efterhånden filialer med kontantkasser. Og mange seniorer er utrygge ved at sætte sparepengene ind i en automat", understreger seniordirektøren. 

Meget få banker har efterhånden filialer med kontantkasser. Og mange seniorer er utrygge ved at sætte sparepengene ind i en automat.
Katrine Lester, direktør i Danske Seniorer

På den baggrund foreslår Danske Seniorer, at grænsen for, hvornår butikker må afvise 1000-kronesedlen sættes ned til 250 kr. "Det skaber en mere fair balance mellem hensynet til dagligvarer-butikkernes omkostninger og borgernes ret til at betale med kontanter", påpeger Katrine Lester. Derudover foreslår Danske Seniorer i sit høringssvar, at alle banker forpligtes til at åbne kontantkasser frem mod 1000-kronesedlens endelige udfasning i 2025. 

Emne