Den Store Julemarkedsrejse 2024

15. december kl. 08.30 - 17. december 2024 kl. 18.30

Skal du med på årets Store Julemarkedsrejse? Det bliver en skøn tur, hvor bussen sætter kurs mod det dejlige Skærbæk Center (overnatningssted) med frokost og kaffepause undervejs.

På Skærbæk Centret er der arrangeret et særligt VIP arrangement 'Christmas Gospel 2024', hvor I bydes velkommen med champagne, julemiddag og den skønneste julekoncert med karismatiske Anders Blichfeldt, hans velspillende band og 'The Linda Andrews Gospel Singers'. En rigtig festlig aften.

I programmet indgår desuden en tur til det flotte julemarked i Flensborg, juleshopping hos Fleggaard ved grænsen. I Skærbæk Centret er der mulighed for en svømmetur eller at afprøve bowlingbanerne. Der serveres æbleskiver og gløgg før Den Store Julebanko med skønne præmier.

Turen går også til det meget hyggelige Krusmølle Julemarked, hvor I får ca. 3 timer på egen hånd på det ca. 2000 m2 store indendørs julemarked. Der er masser af skønne juleting, café, rensdyr og meget andet. Klik her for at se film fra markedet.

Først på aftenen er I tilbage i København og med kufferten fuld af dejlige oplevelser.

Overnatningerne foregår i feriehuse, hvor man enten kan vælge dobbeltværelse i eget feriehus, eller enkeltværelse, hvor man er to personer, der får hvert et værelse i et delt feriehus.

Pris: Medlemspris: 3.495 kr. pr. pers. i delt feriehus. Ikke-medlemspris: 3.695 pr. pers. i delt feriehus

Enkeltvær. tillæg: Intet tillæg. Man får eget soveværelse i feriehus med to soveværelser, hvor man deles om badeværelse, stue og køkken. Men ønsker man et feriehus helt alene, er der et tillæg på 700 kr.

Tidspunkt: Søndag den 15. december - tirsdag den 17. december 2024

Påstigning: Valby Station kl. 8.30 og Ølby Station kl. 9.15

Turleder: Misse Bergstedt

Hovedstadsområdet
Kategori
Rejser
Tilmeldingsfrist
Pladser tomme
1
Pladser total
24