Danske Seniorer Funder

I vintersæsonen – medio september til medio marts – har vi arrangementer med underholdning og  foredrag m.m.

Onsdage i ulige uger kl. 13.30

Funder Kirkeby Forsamlingshus

Skærskovvej 12A, Funder Kirkeby, 8600  Silkeborg

Selv om du ikke er medlem, er du velkommen til at deltage i arrangementerne et par gange for at se, hvad der foregår.

Aldersbetingelser for medlemskab er der ingen af.

Foredrag er f.eks. om rejser, kendte personer, historiske og aktuelle begivenheder - f.eks. Island, Karen Blixen, Kartoffeltyskere, Rusland og Ukraine.

Der er humoristiske foredrag, f.eks. om livsfilosofi - ikke kun i relation til alder.

Der er foredrag af lokale personligheder eller om lokale forhold.

Underholdning med musik og sang, f.eks. Den nye højskolesangbog, Benny Andersen og Bent Fabricius Bjerre.

Faste punkter på programmet er Nytårsgudstjeneste, Syng dig glad, Lotterispil og Julefrokost.

Krolf   ½ kroket + ½ golf = Helt sjovt

Onsdage i lige uger kl. 9.30 ved Forsamlingshuset.

Vi spiller krolf næsten året rundt, hvis græsset er egnet til det, og det ikke er dækket af sne.

Foreningen har alt udstyret, og der kræves ikke speciel påklædning. Gummistøvler og regntøj kan også være en fin spilledragt. Ingen tilmelding - bare mød op.

Udflugter,  halv- eller heldags, i Danmark er lejlighedsvis på programmet.

Program: Hjemmeside danske-seniorer-funder.webnode.dk

Forening
Kreds Østjylland
Formand
Anker Sørensen
Kommune
Silkeborg
Region
Region Midtjylland

Kontakt forening

Ved indsendelse af kontaktformular accepterer jeg, Danske Seniorers privatlivspolitk og behandling af min persondata.