Seniorhøjskoler er en del af fremtidens seniorliv

Seniorliv

Fremtidens seniorliv kan meget vel blive præget af langt mere valgfrihed og en bred vifte af muligheder for fritidsinteresser og hobbyer.

Ældre par står hånd i hånd ude i naturen

Seniorhøjskoler bliver en del af denne bevægelse og fra politisk hånd har man allerede taget de første spæde skridt mod flere seniorhøjskoler. 

Seniorhøjskoler har altid været hjerteblod for Danske Seniorer og derfor er det en mærkesag for os med flere seniorhøjskoler og mere tilgængelige seniorhøjskoler for alle seniorer. For os, er det nemlig en del af det gode seniorliv, at man gennem hele livet har mulighed for at tilegne sig viden og sociale fællesskaber. 

Højskoler er et ualmindeligt dansk koncept. Ideen om en slags eksamensfri kostskole for frivillige studerende i form af både voksne og børn, har en unik forankring i vores kultur. Højskoler er vokset ud af Christen Kolds og Grundtvigs tanker om folkeoplysning. Målet med uddannelsen var ikke at give erhvervsrelaterede værktøjer eller forudsætninger for beskæftigelse. Målet var noget så banalt som at skabe gode samfundsborgere.

Kold og Grundtvigs tid er omme, men deres tanker om et bredt fællesskab baseret på fælles interesser, nysgerrighed og socialt samvær lever stadig. I dag forbinder vi ofte højskoler med en slags mellemlanding for unge mennesker, hvor de udvikler sig socialt og menneskeligt, inden de begiver sig videre mod deres kommende uddannelse. Men højskoler kan skabe faglig og social værdi for alle mennesker, uagtet alder. Noget som vi i Danske Seniorer ivrigt forsøger at minde om.

Læring er nemlig ikke kun for de unge. Som mennesker skal vi holde os i gang, udvikle os og blive inspireret uanset om vi er 22, 42 eller 72. Der er brug for os i den tredje alder – og vi har brug for hinanden
Per K. Larsen, landsformand & Katrine Lester, direktør

Vi ved nemlig, at det også for de lidt ældre generationer øger livskvaliteten og livsforståelsen at indgå i et fællesskab på en højskole. Derfor jublede vi da daværende kulturminister, Mette Bock åbnede for oprettelsen af tre nye seniorhøjskoler og den nye højskolelov.

Når man er blevet ældre og netværket er begyndt at tynde ud, er der nogle gange behov for fortsat at møde nye mennesker, danne relationer og lære nyt. Særligt i vores tid, er det vigtigere end nogensinde at give ensomme seniorer en hjælpende hånd ind i et omfavnende fællesskab. Tal fra Ensomme Gamles Værn viser, at over 33.000 ældre føler sig ensomme i Danmark. Det tager vi i Danske Seniorer meget seriøst og har længe tænkt det ind i vores strategi for seniorhøjskoler.

Vi opfordrer regeringen til at se på højskoleophold som et af de centrale redskaber i denne kamp. Et højskoleophold kan være det friske pust og det nye netværk, der hjælper seniorer til at bryde ensomheden og dermed skabe livskvalitet og glæde – også længe efter at opholdet er afsluttet
Per K. Larsen, landsformand & Katrine Lester, direktør

Kommunerne er centrale for at konceptet om seniorhøjskoler opnår succes og mindsker graden af ensomhed. Stadig få kommuner er parate til at yde tilskud til at deres lokale pensionister kan komme på højskole. Men problemerne med ensomhed vokser sig kun større og i fremtiden er det oplagt, at højskolerne bliver en del af løsningen til at fastholde seniorer på arbejdsmarkedet i længere tid og mindske sundhedsudgifterne til de ældre. Derfor opfordrer Danske Seniorer til, at man ude i kommunerne tænker seniorhøjskolerne ind i den langsigtede strategi på ældreområdet.

Desværre er de færreste kommuner indstillet på at yde tilskud til seniorers højskoleophold. Det er en skam, for en del seniorer har ikke ret mange penge i hverdagen. Et lille, kommunalt bidrag ville betyde, at også seniorer med en presset økonomi ville kunne nyde godt af alle fordelene ved et højskoleophold
Per K. Larsen, landsformand & Katrine Lester, direktør

 

Man kan som senior se mere om seniorhøjskoler og hvordan man tilmelder sig et forløb på vores hjemmeside. Man kan finde informationerne under ”oplevelser” og under ”seniorhøjskoler”.