Seebach - stærk og nænsom fortælling om et stort talent

SEEBACH - STÆRK OG NÆNSOM FORTÆLLING OM ET STORT TALENT

... og hvad der følger af det.

Lad det være sagt med det samme: Fredericia Teaters Seebach-musical er en fest, en stærk og nænsom fortælling om et stort talent, der bare ikke troede nok på sig selv.

Vi begynder ved ”begyndelsen” med historien om Tommy Seebach – beskeden og gladest for at skrive for andre, men da han bliver presset, slår hans talent fuldt igennem. Musicalen handler kærlighed ved første blik, om en familie, der lever med og i skyggen af en alkoholikers illusion om, at i morgen bliver det bedre; om at arve et talent og om næste generations styrke.

En forrygende flot forestilling med skønne stemmer, flot sceneshow, lyssætning og kulisse i perfekt symbiose med historien. Musikvalget en smuk blanding af Tommys og Rasmus’ sange, der binder hele historien sammen.

Forestillingen sluttede med stående ovationer fra et premierepublikum, der vel var mellem ca. 8 og 85 år.

Absolut at anbefale for både ung og gammel, der på et eller andet tidspunkt har skrålet med på en Seebach-melodi. 6 *

  • Fredericia Teater: 29. september-10. december
  • Aarhuspremiere 21. april i Musikhuset
  • Københavnerpremiere: 22. juni Det Kongelige Teater, Gamle Scene 

Iben Hauschultz, redaktør SeniorBladet

 

Udskriv Email