Filmanmeldelse: Aretha Franklin - Amazing Grace

At opleve en koncert live er noget helt særligt. Det kan en del skrive under på. Så kan det være, at man sagtens kan opleve kunstneren igen på et senere tidspunkt, når han eller hun udgiver en ny plade. Men nogle gange er der de koncerter, som er en engangsforestilling. En once in a lifetime oplevelse, som kun sker på et bestemt tidspunkt i et liv. Aretha Franklins indspilning af hendes Amazing Grace plade i 1972 er netop sådan en oplevelse. Filmen blev aldrig færdiggjort, men efter mange år og en restaurering er der nu kommet en rørende, smuk og meget musikalsk koncertfilm ud af de gamle optagelser.

I 1972 ville den kendte soulsangerinde Aretha Franklin indspille sin nyeste plade. Hun var allerede en kendt stjerne på det tidspunkt med store hits som Respect og Think. Men hendes nye udspil skulle være noget helt særligt. Hun ville vende tilbage til sine rødder og synge de sange, som har inspireret hende op igennem hendes liv. Klassiske gospel og soul sange. Pladen blev indspillet over 2 dage i The New Bethel Church i Los Angeles og et filmhold fik lov til at optage hele indspilningen.

Aretha Franklin blev et stort ikon inden for musikkens verden. Hendes sange fik hende til at fremstå som en stærk og uafhængig kvinde. Men ”Amazing Grace” viser en side af sangerinden, som ikke ret mange kendte. Udadtil var hun en meget fremadbrusende kvinde, men indeni var hun en stille og rolig pige. Som barn af en religiøs familie var hun blevet opdraget af hendes far, der var præst med en kærlig, men hård hånd.

Pastor CL. Franklin, som selv medvirker i filmen, var også borgerrettighedsaktivist og kæmpede hårdt for den sorte befolkning. Ligesom med den danske jantelov, stod Franklin også for, at bare fordi at man får succes, skal man ikke tro, at man er bedre end andre. Det kan man mærke igennem Aretha og hendes fars forhold i filmen, som måske ikke fylder meget i spilletiden. Men det ligger og ulmer i Arethas sind og derfor måtte hun udtrykke sig igennem musikken, hvordan hun følte og det bliver illustreret flot flere steder. Far Franklins fortale for de sorte bliver en tand for politisk til filmens eget bedste, men det stjæler heldigvis ikke opmærksomheden fra Arethas kærlige person.

Instruktør Sydney Pollack, som på filmens tidspunkt have instrueret film som ”Jamen, man skyder da heste” og i 1973 fik sit store gennembrud med ”Vore bedste år” blev hyret til at stå for filmens visuelle look. Det er ikke fordi, at filmen et fantastisk visuelt udtryk. Men Pollacks mange zooms på Arethas ansigt fortæller en hel historie for sig selv. Man kan mærke, hvad den unge Franklin har været igennem i sit liv, med de mennesker, hun får besøg i kirken. Igennem Arethas stemme og de lyttende tilskuere kan man ikke undgå at blive suget ind i filmens kærlighed til sig selv, til Aretha og til den vidunderlige verden af gospel musik.

”Aretha Franklin: Amazing Grace” er ikke noget nybrud inde for musikdokumentaren eller musikfilmen. Men ligesom med pladen, som blev udgivet tilbage i 70erne, er filmens musik vidunderlig og Aretha Franklins person fortæller en hel historie i sig selv. Filmen kan ikke helt se sig fri for at blive politisk med et par taler om de sortes rettigheder i USA. Men til syvende og sidst handler ”Amazing Grace” om gospel musikkens kraft til folket og den vidunderlige sangerinde ved navn Aretha Franklin. Det er en film, der respekterer hende og giver også lidt stof til eftertanke.
5 stjerner *****

Anmeldt af Danske Seniorers frivillige filmanmelder Kristian Enevoldsen, januar 2020

aretha franklin amazing grace

Aretha Franklin: Amazing Grace (Miracle Film) havde premiere 16. januar 2020

Udskriv Email