Filmanmeldelse: 5 STORE stjerner til Honningland

Honningland er angiveligt en dokumentarfilm, som er optaget i Makedonien gennem tre år af Ljubomir Stefanov & Tamara Kotevska. Den har vundet et hav af priser overalt, og det kan man godt forstå, når man ser filmen, som jeg synes er spændende som en krimi. Den har gudesmukke billeder og en handling med miljøet som medvirkende faktor, samt en beretning om menneskers hensynsløshed.

Som der står i pressematerialet: Ved en forladt landsby i Makedonien spadserer Hatidze op ad bjergsiden for at se til sine bistader på klippeafsatsen. I stille sang tømmer hun forsigtigt staderne for honning uden brug af hverken handsker eller net. Tillbage i sit lille hus plejer hun sin gamle sengeliggende mor, og fra tid til anden tager hun den længere tur (4 timer hver vej på gåben) til storbyen Skopje for at sælge sine varer. En dag flytter en nomadefamilie ind ved siden af, og hendes fredfyldte paradis forstyrres af larmende maskiner, syv støjende (u-opdragne) børn og 150 køer. Alligevel byder hun den tilrejsende familie velkommen og deler gavmildt ud af sine hemmeligheder om bierne. Men inden længe tager den nye families overhoved en beslutning, der kommer til at forandre Hatidzes liv for evigt.

Moderen, Nazife, er fotograferet inde i de to kvinders lille hytte, hvor hun ligger på et leje, der kun lige kan være der. Alt lys kommer gennem døren eller et lille glughul på ca 30 x 30 cm, hvilket har gjort optagelserne særdeles vanskelige, men det mærker man ikke som betragter, og både Hatidze´s madlavning på den lille ovn og hendes pleje af moderen er kommet med. Fotografen må virkelig have anstrengt sig, da der ikke er brugt kunstig belysning. Man har osse fået nogle skænderier mellem nomade-familiemedlemmerne lissom børnenes lege i pløre og skidt samt badeture er fanget.

Man ser ikke filmfolkene en eneste gang, men de må jo have været til stede - både på de smalle klippehylder med en afgrund til den ene side og i murbrokkerne i den forladte landsby. Faderen, familiens overhoved, er under pres fra sin aftager, en grådig herre, som osse er pengeudlåner, så man forstår godt hans bevæggrunde til at (undskyld mit franske) røvrende Hatidze. Moralen med filmen for mig er: Mennesker er meget ofte sig selv nærmest, så glem miljøet!

Filmen får 5 store stjerner.
Med kærlig hilsen Knud Hein

 

Jeg kan kun tilslutte mig Knuds vurdering. Det er en film af de sjældne, der taler lige ind i hjertet. Når Hatidze henter honning hos sine bier, er hendes motto: halvdelen til til mig, halvdelen til jer. Det er, når vi glemmer dette og lader grådigheden tage over, at det går helt galt. Smukkere og mere indtrængende kan det ikke beskrives.

Kærlig hilsen Kirsten Köneke

honningland

Udskriv Email