Teateranmeldelse: Amerika

Karl er på flugt. Han har i sin hjemby gjort en stuepige gravid, en 20 år ældre stuepige, og er på det nærmeste blevet landsforvist af sine forældre og det lokale samfund. Karl vælger at begynde et nyt liv i Amerika: Mulighedernes land, tænker han. Han er forståeligt nok nervøs ved mødet med det nye og ukendte land

Amerika.1

Og Amerika byder ham langt fra velkommen med åbne arme. I stedet møder Karl en verden befolket af mærkværdige, uberegnelige skabninger og en skæbne, der med hvirvelvindens forvirrende kraft udsætter ham for den ene bizarre hændelse efter den anden.
De mange indvandre blev groft udnyttet, når de skulle finde et ståsted i en ny verden, hvor de ikke engang talte sproget. Alle udnytter alle. Det gælder bare om at blive placeret højt nok i hierarkiet til at kunne udnytte flere, end man selv bliver udnyttet af. I alle tilfælde er Amerika et sted, der er for stort til, at Karl kan forstå det. Han bliver nok hjulpet af sin rige onkel Jakob og omgås hans rige venner, men altid er det noget for noget, og da Karl ikke har noget, bliver han udnyttet.
Udnyttelsen har også en seksuel dimension, hvor man tager eller bliver taget. I forestillingen meget grotesk, når Trine Pallesen i et overdådigt fedmekostume som den tidligere berømte sangerinde Brunelda lader sig betjene af både Karl og hans to vagabondvenner. I sin opsætning trækker Nikolaj Cederholm på det absurde teater. I det lys står Amerika tilbage som en spraglet og til tider underholdende, men også en meget speciel forestilling hvor det til tider kan være vanskeligt at følge med ide og handling i forestillingen.
Diverse blades anmeldelser ligger mellem 2-4 *** - jeg selv, ligger midt imellem.

Anmeldt af Danske Seniorers frivillige kulturanmelder Kurt Sølund

Amerika
”Amerika”
Nørrebro Teater i København
Spiller indtil 3. november
Instruktion og dramatisering: Nikolaj Cederholm
Link til teateret

Som medlem af Danske Seniorer får du 15% rabat på billetter. Se HER

Udskriv Email