Teateranmeldelse: Pelle Erobreren

- ny spændende forestilling på Østre Gasværk Teater

En far og hans søn flygter fra fattigdommen over havet – og ankommer til Bornholm i maj 1877. Sådan starter Martin Andersen Nexøs berømte roman Pelle Erobreren. PELLE EROBREREN er en del af vores fælles fortælling om, hvordan Danmark blev det velfærdsland, vi kender.

Det er en rørende historie om en lille dreng, som uforfærdet og nysgerrigt udfor¬drer sin skæbne og verden omkring sig. Om en ukuelig far, der drømmer om at give sin søn et bedre liv, end han selv har haft. Lassefar (Thomas Bo Larsen) og Pelle (Julian Horta Meier) ankommer til Bornholm i 1877 samtidig med, at det oprindelige Østre Gasværk på Nyborggade i København bliver bygget for at imødekomme borgernes stigende behov for bygas.

PELLE EROBREREN er en episk teaterfortælling, som kombi¬nerer ord, musik, sange og billeder i et af Danmarks mest unikke scenerum, hvor der i denne forestilling ikke arbejdes med traditionelle kulisser, men hvor overvældende videobilleder på bygningens rå vægge, giver en fantastisk stemning

Med forestillingen genopliver vi billedet af hvorledes livet blev levet på landet for længe siden, hvor en pigeglad proprietær udnytter de fattige landarbejdere – ikke mindst de unge kvinder på godset medens han overlader det beskidte job med at styre og udnytte de ansatte – til en afstumpet forvalter – her spillet af Kristian Halken,
Det er en forestilling hvor et stort antal dygtige medvirkende leverer varen – en dejlig forestilling som jeg kan anbefale vores medlemmer at besøge. Og så bliver det endnu bedre af, at man sidder på nye behagelige stole i de godt 2 timer forestillingen varer.

Østre Gasværk Teater renoveret
Østre Gasværk Teater har gennemgået en omfattende modernisering som optakt til 2018 sæsonen. Forskellige fonde har bidraget med ca 38 mio. kr – de mange penge er brugt på bedre publikumsfaciliteter – ikke mindst nye stole, noget som især ældre har efterlyst. Mern også teatrets barområde og toiletfaciliteter har fået et løft. Så det er blevet langt bedre at bevæge sig rundt i teatret. Men også teatrets tekniske muligheder er blevet langt bedre – det opleves bl a ved en spændende scenografi i Pelle Erobreren.

Anmeldt af frivillig kulturanmelder Kurt Sølund, november 2018

pelleerob

Østre Gasværk Teater, København
Instruktør: Katrine Weidemann
Spiller indtil 9. december 2018
Se mere HER

Husk at Danske Seniorer har en rabataftale med Østre Gasværk Teater
Som medlem i Danske Seniorer kan du få 15% rabat på billetter til denne forestilling og to andre spændende forestillinger.
Du kan læse mere om aftalen ved at klikke HER

 

Udskriv Email