Teateranmeldelse: I sidste øjeblik

- en sjov forestilling der rammer lige i plet

Det gælder om at have det sjovt, så længe man kan. Det forsøger tre ældre veninder på i Folketeatrets kommende forestilling ” I sidste øjeblik”, som snart har premiere. Det er en lun komedie om at blive ældre, med Lisbet Dahl i hovedrollen som enken Marianne, der sammen med sine to veninder, spillet af henholdsvis Sonja Oppenhagen og Susanne Heinrich – forsøger at få det bedste ud af livets sidste kapitel trods alderdommens forskellige udfordringer.

Som Piet Hein opfordrede: ”Husk at elske, mens du tør det. Husk at leve, mens du gør det”. Dette mantra forsøger tre gamle veninder at holde sig for øje - i sidste øjeblik. Publikum kan glæde sig til at følge deres kampe, sorger, erobringer og ikke mindst nye møder med kærligheden, som har sin plads i alle livets etaper. Det fører til overraskende slutninger og chancer, der gribes.

sidsteøjeblik

 

Vises i Folketeatret i København hvorefter forestillingen turnerer landet rundt frem til 9. december.
Det er en tankevækkende og morsom forestilling med dygtige skuespillere – og så lige en forestilling for vores medlemmer i Danske Seniorer. En forestilling som jeg varmt kan anbefale.

Anmeldt af frivillig kulturanmelder Kurt Sølund

Du kan se mere om forestillingen ved at klikke HER

 

Udskriv Email