Boganmeldelse: Storefjeld

Terror - hvorfor og hvordan forholder vi os til den?

Især det sidste skriver den kendte forfatter Jan Kjærstad om i sin nye bog 'Storefjeld': Her lader han en fiktiv kendt politiker og hans familie myrde på bestialsk vis.

Bogen er inddelt i tre afsnit.
I det første møde vi journalisten, der lige har skrevet en bog om politikeren. På den ene side er hun forfærdet - men samtidig fascineres hun og indser mod sin vilje, at det kan fremme hendes karriere. Det er efter min mening næsten bogens stærkeste afsnit. Vores allesammens skrækblandede gru - og nyfigenhed.

I det andet møder vi dommeren. Hvordan dømmer vi - og er der noget, der hedder en retfærdig dom? Hans overvejelser sætter mange tanker i gang.

Tredie afsnit omhandler den formodede gerningsmand. Hvordan tænker han? Kjærstad lader det stå åbent, om det virkelig er ham, der begået ugerningen. Men vi følger ham og hans tanker under den lange og opslidende retssag.

Bogen er uhyre velskrevet og kan læses som en spændingsroman - med en overraskende slutning.

Forfatteren er norsk - og bogen kan læses som et forsøg på efter Utøya-massakren at forstå det ubegribelige. Det er lige præcis det god litteratur kan.

Filmen 'Utøya 22. juli', der havde premiere 3. maj, er ikke en filmatisering af bogen - men er prisnomineret og også værd at se.

Anmeldt af frivillig kulturanmelder Kirsten Köneke

storefjeldd

Storefjeld
af Jan Kjærstad
Udkom 15. juni 218 på Forlaget Rosinante

Udskriv Email