De lystige koner kan varmt anbefales

Mette Horn og Camilla Bendix spiller et par saftige borgerkoner i deres bedste alder. De formeligt strutter af liv og lyst, mens deres ægtemænd er en smule vindtørre. Så da den adelige levemand Falstaff gør kur til dem begge på én gang, kribler det i dem. Falstaff er godt nok både afdanket og forarmet, men har alligevel en vis charme i behold - som han i øvrigt selv nærer stor tiltro til.

Men den går ikke – for under dække af at være fornærmede over at han forsøger sig hos dem begge, udsætter konerne ham for den ene morsomme og latterlige lærestreg efter den anden – i øvrigt godt hjulpet af den ivrige koblerske Madam Rap.

En hyggelig og sjov Shakespeare som vi varmt kan anbefale dig at se.

Spiller: På turne hele landet frem til 16. marts – herefter i Folketeatret fra 22. marts til 26. april

Anmeldt af Kurt Sølund

De lystige koner

 

Udskriv Email