Ny næstformand fra Nordsjælland

Lidt uden for turnus  skulle Danske Seniorers kongres vælge både ny formand og 2 nye næstformænd.

Som nye næstformænd valgte kongressen Carsten Møller Nielsen - se tidligere nyhed - samt Lise Acthon, Sønderby ved Skibby. 

Lise Acthon har de sidste 4 år været kredsformand for Danske Seniorers Kreds Nordsjælland, siddet i Danske Seniorers hovedbestyrelse og forretningsudvalg, samt været Danske Seniorers repræsentant i Forbrugerrådet TÆNK Rådssamling.

Lise Acthon har været engageret i organisationsarbejde bl.a. i Hjemmeværnet i 48 år, som formand for international forening i Belgien i 4 år, samt som tillidsmand i HK. Som Næstformand i Danske Seniorer vil Lise arbejde seniorpolitisk for stop for udhuling af folkepensionen, bedre adgangsforhold på hospitaler, gode boligforhold for de svageste seniorer, bedre omsorg for de ældre på plejehjem og i hjemmeplejen samt øget kontrol med, at penge der uddeles fra Folketinget til ældreområdet bruges efter hensigten.

Udskriv