Astrid Krag (S) ny ældreminister

Astrid Krag Fotograf Steen BrogaardEn regeringsrokade betyder, at Danmark får ny ældreminister.

Ældreområdet flyttes fra sundheds- og ældreministeriet til socialministerier, der dermed bliver til social- og ældreministeriet.

”Jeg synes jo, at ældreområdet er et af de vigtigste politiske områder overhovedet, og jeg ser frem til samarbejdet med Astrid Krag. Det kan blive en stor fordel, at ældreområdet bliver samlet i socialministeriet, men i Danske Seniorer vil vi holde fast i, at det gode ældreliv ikke kun handler om hjemmehjælp og plejehjem, men også om kultur, fællesskaber og foreningsliv,” siger Danske Seniorers direktør Katrine Lester.

Astrid Krag er 38 år gammel, og har i sin politiske karriere både været sundheds- og forebyggelsesminister i Thorning-regeringen og ældreordfører for Socialdemokratiet. Hun har dermed erfaring fra området, og det glæder direktøren.

”Vi glæder os til samarbejdet med Astrid Krag, og vi glæder os til at levere input til fremtidens ældrepolitik. Jeg vil dog også sende en varm tak til afgående ældreminister Magnus Heunicke for indsatsen,” slutter Katrine Lester.

Udskriv Email