Anbefaling målrettet ældre på vej

Efter dagens møde i Styrelsen for Patientsikkerhed (11.3.) vil vi fortsat opfordre vores medlemmer og medlemsforeninger og -klubber til nøje at overveje, om de skal deltage i  - hhv. gennemføre møder og aktiviteter i deres lokalområder.

Det gælder især større møder.

Der er stadig risiko for at blive smittet med covid-19 (corona-virus). Styrelsen har desuden bebudet et sæt anbefaliner særligt målrettet ældre. Så snart disse foreligger, vil I kunne finde link m.m. her på siden. 

Fra pressemødet i Statsministeriet: 

11.3. kl. 15: Myndighederne opfordrer til, at de, som har letteste symptomer skal blive hjemme og ikke belaste sundhedsvæsenet.
De forventer, at hvis corona opfører sig som andre influenza, vil vi formodentlig se "1. bølge" klinge af omkring påske, og så kunne opleve en 2. bølge i efteråret.

Efter at have haft fokus på alle, der kom hjem/indrejste til Danmark fra en risiko-zone, vil vil myndighederne begynde at lede efter corona-tilfælde, der ikke har en forbindelse til tilfælde, som er rejst ind fra udlandet.

STOP SMITTEKÆDEN stadig er vigtig

Professor i virologi v/Købenshanvs Universitet Allan Randrup Thomen, der har forsket i influenza, sagde til DR, at det stadig er vigtig at bidrage til at bremse  udbredelse af corona. Og det er vigtigt, at folk stadig følger opfordringen, der lyder drop kys og kram, vask hænder ofte, hold afstand, undgå offentlig transport i myldretiden.

Strategien ser ud til at lykkes - fortsæt!

Indtil i dag har strategien været, at alle, der har været i røde corona-risiko-områder skal blive hjemme i 14 dage efter, de er kommet hjem. Målet var at udsætte smitte af flest mulige længst mulig.

Det ser ud til at virke, myndighederne forventer, at 1. bølge klinger af om 6-8 uger og at der så vil komme en 2. bølge i efteråret.

Har man lette symptomer, 

skal man undlade at belaste lægehuset med opkald - så der er tid og rum til at behandle patienter med alvorlige symtpomer. 

Symptomerne på coronavirus er, som vi kender dem fra øvre- og nedre luftvejsinfektioner som forkølelse, influenza og lungebetændelse. Det kan være snottet næse, hoste, ondt i halsen, vejrtrækningsbesvær, hovedpine og feber.

Der er aktuelt (11.3. kl. 15) 340 smittede i Danmark, ca. 1.200 er i hjemmekarantæne. Første tilfælde blev konstateret 27. februar. Vil du følge med i udviklingen på verdensplan kan du se den her: coronavirusupdate

Udskriv Email