P1 debat på Seniorfestival

P1 debat besøgte i denne uge seniorfestivalen på Højskolen Marielyst, og sendte live fra en debat om frivilligt arbejde og foreningsliv i Danmark. I debatten deltog blandt andre tidligere kulturminister Jytte Hilden (S) og næstformand i Danske Seniorer Lise Acthon.

Det blev til en livlig og god debat foran et engageret publikum på højskolens seniorfestival.

Danske Seniorer støtter varmt op om frivillighed, og organisationens mange frivillige er forudsætningen for, at Danske Seniorer kan give de mange medlemstilbud til medlemmer og foreninger.

”Vi kunne under ingen omstændigheder lave vores koncerter uden frivillig arbejdskraft. Ellers ville det blive for dyrt. Det gør jo, at vi kan give vores medlemmer en oplevelse, de ellers ikke ville få. Vi kan gøre det, så folkepensionister også har råd til at komme,” siger Lise Acthon blandt andet.

Hør hele debatten på https://www.dr.dk/radio/p1/p1-debat/p1-debat-2019-07-25/

Udskriv Email