Ny medarbejder i medlemsservice

I DAG FIK VI I DANSKE SENIORER ny kollega. Det er Sarah Hansen (36), der kommer fra Varde og fra nu af er en del af medlemsservice i Sønder Omme.

sarahkatrineanette2

Det var de store smils dag i Sdr. Omme i dag: Sarah Hansen, direktør Katrine Lester og adm. medarbejder Anette Jensen.  

 

"Vi har glædet os rigtigt meget til at få en ny fast medarbejder mere i Sdr. Omme. Og jeg er helt sikker på, at glæden hurtigt vil sprede sig blandt vores medlemmer og medlemsforeninger, der skal have en stor tak for tålmodigheden gennem det sidste par måneder", siger direktør Katrine Lester.

Foreningerne har siden slutten af 2018 oplevet at opgaverne stod lidt "i kø" i medlemsservice, mens vi ledte efter en ny kollega med de rette kvalifikationer. Men det varer nok ikke længe, inden vi igen er på omgangshøjde.

Sarah bliver nærmeste kollega til Anette Jensen, som medlemmerne kender i gennem mange år. 

Medlemsservice i Sdr. Omme tager sig bl.a. af registrering af medlemmer, ændringer til foreningernes medlemslister,  indsamling af oplysninger til aktiviteteskalenderen i SeniorBladet og medlemsoptællingen, som sker hvert år i december. 

'

Udskriv Email