Tranedans ved Hornborgasjön

05 april 2022 09:00 – 07 april 2022 19:00
Sted: Valby Station, Lyshøjgårdsvej , København, Danmark
Arrangør: Rejsehjørnet - rejser i ind- og udland

Tirsdag den 5. april  2022 kører vil via Helsingborg til Markaryd Elgpark, hvor der er transport rundt i parken i ”Safaritoget” herefter kaffe og kage. Sidst på eftermiddagen kører vi til Hornborgasjön, hvor vi vil se tranerne fouragere inden de går til ro.Tranedans

Efter dette prægtige syn kører vi til hotellet og checker ind på Stadshotellet i Lidköbing, hvor der også serveres aftensmad. Resten af aftenen på egen hånd i Lidköbing.

Onsdag den 6. april 2022 vil der være tidlig morgenmad, og vi kører fra hotellet kl. 08.00, for at tage ned til tranernes overnatningssted, og derfra se fuglene lette for at tage ud i området for at spise. Vi ser på Naturcentret på stedet og herefter kører vi til et frokoststed, for at spise.

Efter dette kører vi til Läckö Slot, hvor vi får en guidet rundvisning i dette gamle slot, der ligger på en klippe ud i Väneren, og efter rundturen vil der være kaffe og kage.

Bussen vil bringe os videre rundt mellem de 2 største søer i Sverige, hvor bl.a. Götakanalen, har sit store virke, med mange sluser og akvadukt.

Efter mange oplevelser tilbage til hotellet i Lidköbing, hvor vi igen vil spise fortjent aftensmad, inden aftenen igen er til fri rådighed.

Torsdag den 7. april 2022 er der afgang fra hotellet kl. 09.00, efter morgenmaden.

Retningen er mod vest, hvor vi vil køre til Kullen, og besøge nationalparken, hvor der bliver tid til at komme rundt og nyde den meget særprægede natur på egen hånd i et par timer. Dette giver behov for indtagelse af frokost, som vi spiser på et nærliggende frokoststed, inden vi kører til Flickerne for at få kaffe og kage.

Så vender bussen fronten mod Helsingborg, hvorfra vi igen sejler mod Danmark, Helsingør, og derefter direkte retur til Valby.    

Pris: 3.240 kr. – Medlemspris 3.090 kr.

Turleder: Lars Dalsgård 

Hent fuldt program Her