Vilhelm Lauritzens gamle terminal i lufthavnen

25 november 2020 13:00 – 16:00
Sted: Vilhelm Lauritzens Alle 1, Kastrup, Denmark
Arrangør: Rejsehjørnet - Rundvisning

I 1939 stod en ny og moderne lufthavnsterminal opført i Københavns Lufthavn. Bygningen var tegnet af arkitekten Vilhelm Lauritzen og blev opført med en betonkonstruktion, som også indeholdt alle tekniske installationer.

I ankomst- og afgangshal indrettede man næsten 10 kontorer til udenlandske flyselskaber. Det var stort, og dengang mente man, at der så var plads til godt med udvidelse. På taget af bygningen førte en finger ud, så det var muligt at stå at vinke farvel eller velkommen hjem, for alle passagerer blev sat af på landingsbanen.

En september nat i 1999 var Københavns Lufthavn sat i yderste beredskab. Terminalen fra 1939 lå i vejen for lufthavnens udbygning og skulle flyttes tværs over landingsbanerne til Maglebylille. Langsomt rullede bygningen nu ud i natten over landingsbanerne - efterfulgt af bulldozere, der skulle rydde banerne inden morgentrafikken, hvis bygningen styrtede sammen. Det blev heldigvis ikke nødvendigt. Bygningen nåede sit bestemmelsessted i Maglebylille, hvor den efter anlæggelsen af en flystandplads fungerer som terminal ved specielle VIP- modtagelser.

Bygningens historie og flotte arkitektur gør, at lufthavnsterminalen absolut er et besøg værd.

vilhelmlauritzen

Pris: 200 kr.
Medlemspris 150 kr.

Turleder: Anne Rovsing

Du køber billet i Rejsehjørnet på telefon 35 37 24 22