Vidunderlig tur til Skagen

10 august 2020 08:00 – 12 august 2020 18:00
Sted: Valby Station, Lyshøjgårdsvej , København, Danmark
Arrangør: Rejsehjørnet - Busrejse

Vi kører fra Valby station, Lyshøjgårdsvej kl. 8.00. Holder kort pause på Fyn, inden turen går til Alrø, hvor vi spiser frokost. Kaffepause i Rold Skov. Så tager vi det sidste stræk til Den tilsandede Kirke.

Vi indkvarteres i Skagen på Color Hotel. Hotellet er Skagens eneste 4* hotel. Mandag og tirsdag får vi en 2-retters menu til aften samt morgenbuffet alle dage.

Tirsdag kører vi ud til Grenen og kører med Sandormen helt ud til, hvor havene mødes. Derfra kører vi til Skagens Museum, hvor vi nyder de meget smukke billeder af berømte Skagens malere. Billetten gælder også for Ankers Hus og Drachmanns Hus. Frokosten indtages på Folders hotel. Resten af dagen er på egen hånd.

Onsdag kører vi ned til Hobro, hvor vi skal besøge Gaardbutique Rosenlund. Her kan du købe alt i garn, strikket tøj til dig selv, mohair plaider og tøj til børnebørn. Udvalget er stort.

Frokosten indtages på restaurant Kystens Perle ved Horsens. Ophold i Nyborg hvor vi får strækket ben og indtager kaffe og te, inden vi tager det sidste stræk tilbage til Valby.

skagen

Pris: 3400 kr. inkl. alle måltider og entré til Skagens museum, Ankers og Drachmanns hus.
Medlemspris 3200 kr.
Tillæg for eneværelser 530 kr.

Turleder Anne Rovsing og Lillian Jensen

Billetter købes i Rejsehjørnet på telefon 35 37 24 22

Turen skulle have været afholdt 26-28. maj 2020 men blev udskudt pga fare for corona-smitte.
Billetter til den gamel dato gælder til den nye dato.