Operaens vidunderlige verden

14 november 2019 14:00 – 18 november 2019 09:30
Sted: Rude Strand Højskole, Kystvejen 114, Odder, Danmark
Arrangør: Rude Strand Højskole


Opera er en forunderlig kunstform! Nogle gange kan den virke pudsig og ufrivillig komisk med dens mange manerer, tykke tenorer og dyre divaer. Men når den lykkes, når teater og musik og scenografi går op i en højere enhed, ja så kan opera bevæge sit publikum som ingen anden kunstform.

Oplev, koncert, film og operafortælling, og mød nogle af de mennesker, der arbejder med opera til hverdag. Vi skal også se en operaforestilling i fuld skala med solister, kor og orkester i Musikhuset Aarhus. Der kræves ingen forkundskaber for at være med på kurset - her er både plads til den, der har dyrket operaen i mange år, og den der er nysgerrig efter at se, hvad opera kan.

Velkommen til operaens vidunderlige verden!

Se detaljeret program på Rude Strand Højskoles hjemmeside.
Klik her for tilmelding til kurser på Rude Strand Højskole.

Pris 4.950 kroner - kursusnr. 46.