Rundvisning i Jesuskirken, Brygger Jacobsens Familiegravsted

23 august 2019 12:30 – 22:00
Sted: Valby Langgade 2, København, Danmark
Arrangør: Rejsehjørnet - Rundvisning

RUNDVISNING I JESUSKIRKEN. BRYGGER JACOBSENS FAMILIEGRAVSTED

Fredag 23. august kl. 12.30

Jesus kirken

Vi mødes i restaurant Bjælkehuset på Valbylanggade 2, som ligger inde i den smukke Søndermarkens park. Efter en dejlig frokost, bestående af lun mørbrad, kaffe og æblekage går turen over gaden til Jesuskirken, der blev bygget af brygger Carl Jacobsen og indviet i 1891. Den er bygget med de gamle italienske katedraler som forbillede. Dens dæmpede belysning og rigt udsmykkede indre minder på ingen måde om den almindelige hvidkalkede danske kirke.

Kirken er opført som et mausoleum for Carl Jacobsen og hans familie og klokkerne i det fritstående kirketårn er opkaldt efter nogle af Carl Jacobsens børn. Orglet er et af nordens fineste, bygget af Aristide Cavaillé-Coll. Vi får hele historien på rundvisningen.

Sidste frist for tilmelding er den 15. august. Pris: 290 kr. Medlemspris: 240 kr. Turleder Anne Rovsing.