Julemarked i Goslar, Harzen

28 november 2019 08:00 – 01 december 2019 17:00
Sted: Valby S-station, Lyshøjgårdsvej, København, Danmark
Arrangør: Rejsehjørnet - Bustur

JULEMARKED I GOSLAR, HARZEN – 4 DAGES OPLEVELSE SOM ”ET JULEEVENTYR” 

Julemarked

Afrejse i bus torsdag 28. november kl. 8 - hjemkomst 1. december kl. 17.

Vi kører til Gedser, hvorfra vi sejler til Tyskland, og kører gennem det smukke Nordtyskland til Harzen og frem til Goslar, hvor vi indlogeres på hotel i byens smukke gamle centrum.

Aftensmaden indtages på hotellet og der bliver mulighed for selv at se på byen herefter.

2. dag skal vi på rundvisning med guide i Goslar; vi skal bl.a. skal se Det gamle Rådhus og opleve klokkespillet. Eftermiddagen til fri disposition, indtil der serveres aftensmad på hotellet.

3. dag sætter vi os i bussen og kører tur i Harzen, og bl.a. til Wernigerode, for at se slottet her og køre en tur med det lokale damptog. En skøn og oplevelsesrig tur inden næsen vendes hjem til aftensmaden.

4. dag slutter opholdet i Goslar efter morgenmaden og vi kører igen mod nord. På hjemturen kører vi via Hamburg og oplever et af Nordtysklands største julemarkeder. Der bliver et par timers stop, inden vi kører retur til Danmark.

Prisen omfatter: 4* luksusbus, 3 x overnatninger med ½pension i 4* Hotel i Goslar, 2 guidede ture, rejsegaranti. Turledere: Anette Mortensen og Lars Jacobsen (tlf. 25 74 72 54) Pris kun 3.425 kr. Medlemspris: 3.275 kr. Tillæg for enkeltværelse: 625 kr.

Hurtig tilmelding – sidste frist 1. november 2019.