Kend dine klassikere

02 december 2019 14:00 – 07 december 2019 09:30
Sted: Rude Strand Højskole, Kystvejen 114, Odder, Danmark
Arrangør: Rude Strand Højskole


Har du lyst til at få opfrisket nogle af de danske, klassiske forfattere? Dem du måske synes, du skulle kende, men enten ikke har fået læst eller kun har læst i skolen i sin tid?

Thit Jensen, St. St. Blicher, Herman Bang, Johannes V. Jensen og Selma Lagerlöf… Hvem var det nu de var, og hvad skrev de?

På dette kursus skal vi opleve/genopleve nogle af disse forfattere. Dygtige foredragsholdere vil fortælle om forfatternes liv og forfatterskab. Vi skal høre og tale om, hvorfor de er blevet klassikere. Hvad er det der skrives om, som stadig giver mening, indsigt og forståelse af vores fælles liv og livsvilkår – også i 2019?

Det er vinter og juletid i Danmark, så her på Rude Strand Højskole skal vi også hygge med dejlige sange og tænde lys i vintermørket. Tre forskellige kor vil hjælpe med at bringe os i julestemning.

Se detaljeret program på Rude Strand Højskoles hjemmeside.
Klik her for tilmelding til kurser på Rude Strand Højskole.

Pris 4.300 kroner - kursusnr. 49.