Smag på Østjylland

29 Juli 2019 14:00 – 03 august 2019 09:30
Sted: Rude Strand Højskole, Kystvejen 114, Odder, Danmark
Arrangør: Rude Strand Højskole


Vi skal besøge lokale producenter af grøntsager og specialiteter. Vi skal høre om, hvorfor nogle vælger at producere økologiske fødevarer, og hvordan de arbejder med naturbevarelse.

Vi skal også opleve Bazar Vest i Aarhus. Et stort eksotisk marked midt i Østjylland, hvor rigtig mange køber deres fødevarer hver dag.

Vi skal samle mad i naturen og prøve at lave mad sammen med højskolens dygtige kokke.

Kurset vil forhåbentlig bidrage til debat og refleksion, bl.a. om det vi putter i munden og hvordan vi bevarer vores skønne natur. Samtidig får vi en masse fantastiske sanseoplevelser der frembringer smil og forundring.

Kurset ligger parallelt med kurset Golf og højskole. Vi vil derfor have morgensamling, fællessang, foredrag m.v. sammen.

Vi skal bl.a. høre Finn Nørbygaard fortælle om karrierens op- og nedture, og om hvordan man finder kræfterne til at rejse sig igen.

Se detaljeret program på Rude Strand Højskoles hjemmeside.
Klik her for tilmelding til kurser på Rude Strand Højskole.

Pris 4.450 kroner - kursusnr. 31B.