Male-kursus

20 maj 2019 14:00 – 25 maj 2019 09:30
Sted: Rude Strand Højskole, Kystvejen 114, Odder, Danmark
Arrangør: Rude Strand Højskole


Et kursus for alle der gerne vil beskæftige sig med maleri og collage i skøn sammenblanding. Kurset egner sig til både begyndere og øvede og er både for dig, der gerne vil prøve noget nyt, og for dig, der allerede udfolder dig inden for kunst.

På kurset arbejdes med akrylmaling på lærred og på papir i forskellige kvaliteter. Aviser, ugeblade, tekstil, gamle tapetrester, snor, malertape, oliekridt, blyant, tusch, spraymaling, stensil, kniplinger – og alt andet, hvad hjertet kan begære. Et sjovt, og udfordrende kursus, der afsluttes med fernisering.

Rude Strand Højskole ligger rigtig smukt med en fantastisk udsigt ud over Kattegat med Samsø, Tunø og Helgenæs skarpt i horisonten. Én af Danmarks bedste badestrande…. og er man frisk på en badetur sidst i maj…. er vandet også friskt.

Vi skal opleve højskole, når det er bedst. Faglig inspiration kombineret med almene højskoleinput og dejligt, hyggeligt og varmt samvær. Vi skal synge fra højskolesangbogen, høre gode fortællinger og spændende foredrag. Maden serveres lækkert og med kærlighed.

Malekurset ligger parallelt med et kursus arrangeret i samarbejde med Frederiksværk Aktivitetshus. Vi vil derfor have morgensamlinger, enkelte foredrag m.v. sammen.

OBS: Max 20 deltagere – tilmelding efter “først-til-mølle”-princippet.

Se detaljeret program på Rude Strand Højskoles hjemmeside.

Klik her for tilmelding til kurser på Rude Strand Højskole.

Pris 4.950 - kursusnr. 21A.