I H. C. Andersens fodspor

03 april 2019 10:00 – 18:00
Sted: Valby S-station, Lyshøjgårdsvej , København, Danmark
Arrangør: Rejsehjørnet - Bustur

”I H.C. Andersens – Fodspor”

Onsdag den 3. april 2019 kl. 10 starter turen fra Valby S-station, Lyshøjgårdsvej, og slutter samme sted ca. kl. 18.

På hele turen vil vi have en historisk guide, der fortæller om H.C. Andersens liv og levned i det Sydlige Sjælland, og det er dette spor vi prøver at følge.

Turen starter med kørsel i retning af Gisselfeld og Bregentved, indtil vi ankommer til Holsteinborg Slot. Her får vi en rundvisning i Holsteinborg Slotskirke. Vi ser også mindestuerne, som er til ære for H.C. Andersen, og sidst får vi en tur rundt i slotsparken.

Fra Holsteinborg kører vi til Skælskør, hvor vi spiser frokost i restaurant ”Solsikken”

Efter frokosten er der guidet byvandring i Skælskør, hvor vi bliver beriget med byens historie og får vist historiske steder.

Efter alt dette kører vi til Sorø, hvor vi ved Akademiet holder en mindre kaffepause, mens vi får lidt at vide om stedet.

Herfra sætter vi kursen mod København/Valby.

Turen inkluderer bustransport, guide, frokost (ekskl. drikkevarer) kaffepause.

Turledere: Anette Mortensen og Lars Jacobsen

Pris 540 kr. for medlemmer af Danske Seniorer er prisen 490 kr.