Valgmøde for personlige medlemmer - Region Nord

19 marts 2019 10:00 – 13:00
Sted: Fredensgadecenteret, Fredensgade 3, Dronninglund, Danmark
Arrangør: Kreds Personlige medlemmer

Er du personligt medlem, og vil du med til kongressen?

2. oktober 2019 afholder Danske Seniorer kongres i Vissenbjerg Hallerne på Fyn. Personlige medlemmer af Danske Seniorer mødes i hver region i første kvartal af kongresår, for at vælge deres delegerede til kongressen. Det er antallet af personlige medlemmer i en region, der afgør antallet af delegerede.

  • Op til 500 personlige medlemmer: 1 delegeret
  • 501-1000 personlige medlemmer: 2 delegerede
  • 1001-2000 personlige medlemmer: 3 delegerede
  • 2001-4000 personlige medlemmer: 4 delegerede
  • 4001-6000 personlige medlemmer: 5 delegerede
  • 6001 eller flere personlige medlemmer: 6 delegerede

Alle personlige medlemmer af Danske Seniorer inviteres til at deltage i mødet i den region, hvor de bor. Det er gratis at deltage.

Danske Seniorer byder på lækker frokost ved alle møderne, som finder sted:

  • Region Midt: 18. marts kl. 10 i Folkestedet, Carl Blochs Gade 28, 8000 Århus C
  • Region Nord: 19. marts kl. 10 i Fredensgadecentret, Fredensgade 3, 9330 Dronninglund
  • Region Syd: 21. marts kl. 11 i Parkhallen (mødelokale 1), Fynsvej 49, 6000 Kolding'
  • Region Sjælland 28. marts kl. 10 på Hotel Vinhuset, Sct. Peders Kirkeplads 4, 4700 Næstved
  • Region Hovedstaden 29. marts kl. 10 i Danske Seniorers Hus, Griffenfeldsgade 58, København N

De personlige medlemmer af Danske Seniorer har deres egen kreds (kreds 19). Hvis du ønsker at stille op til kredsbestyrelsen for kreds 19, skal du melde dig som delegeret til kongressen, da medlemmerne af bestyrelsen vælges blandt de kongresdelegerede på et møde i forbindelse med kongressen.

Kredsbestyrelsesarbejde

Danske Seniorer er inddelt i 19 kredse, og i de kredse, hvor der er over 500 personlige medlemmer, har de personlige medlemmer ret til at vælge en repræsentant til at sidde i kredsens bestyrelse.

I regioner, hvor der er kredse med mere end 500 personlige medlemmer, vil valget til repræsentanten for de personlige medlemmer i kredsbestyrelsen foregå i forbindelse med regionsmødet.

Bindende tilmelding

Du tilmelder dig fra 15. februar på vores hjemmeside her eller på telefon 35 37 24 22 Tilmelding skal ske senest 14 dage før mødet. 

Danske Seniorer dækker de personlige medlemmers udgifter i forbindelse med kongressen, men ikke til regionsmøderne.