Filmanmeldelse: Greta - “How dare You?”

Nathan Grossman fik af sin chef et tip som udviklede sig til at blive et virkeligt scoop. Han fik at vide at den da 15 årige Greta Thunberg ville starte sine skole strejker for klimaet i hele verden, og han var på pletten med det samme.

Det er der kommet måske verdens bedste dokumentarfilm ud af. Grossman følger Greta hele tiden indtil hun kommer på talerstolen i De Forenede Nationer under et topmøde i New York. Det foregår ikke uden sværdslag, og Greta har sine stærke idéer. Ældre mennesker mente hun skulle passe sin skole. “Hvorfor det” sagde Greta, “når jeg er færdiguddannet, har I ødelagt planeten, og der er ikke nogen fremtid for mig”. Hun kører for eks. ikke i fossilt drevne biler og bruger kun kollektiv trafik samt flyver ikke, så turen over Atlanten måtte sejles. Det kunne kun lade sig gøre ved, at en engelsk sejlklub stillede en racer sejlbåd til rådighed med mandskab og det hele, og man ser faktisk Greta lide af søsyge, men det understreger osse, at det ikke er nødvendigt at flyve,hvis man tager den lidt mere med ro.

Det bringer mig til at tænke på hvor lidt min generation og den lige efter har tænkt på forurening i al almindelighed og luftforurening i særdeleshed. Covid 19 har vist os yderligere, at vejen frem i storbyerne kunne lettes meget mere ved at færre kørte ind hver dag i bil for at sidde foran en computerskærm i 7-8 timer og så køre 50 km eller mer hjem for at sove og derefter gentage det hele. Hvad med at kør ind en enkelt dag eller to og arbejde hjemmefra resten af tiden. Man kunne osse forbyde store biler til privat brug og begrænse fritidsbådes motorkraft (10000 w er tilstrækkeligt til at manøvrere selv meget store både i en havn) Det ville altsammen virke her og nu, istedet for at vi skal vente til teknologien bliver udviklet til at fjerne den forurening, vi laver til daglig.

Jeg siger med Greta: “How dare You?” - xxxxx (5 stjerner ud af 6)

Anmeldt af Danske Seniorers frivillige filmanmelder KnudHein, Ishøj 20/12 2020 

I am Greta Poster

Greta - “How dare You?”
Danmarkspremiere den 26. november 2020

Udskriv