Nykøbing Falster Revyen

22. juni 2024 kl. 08.45 - 20.00

Så er vi klar igen med den traditionelle revytur til Nykøbing Falster, og igen i år bliver det en heldagstur. Traditionen tro, skal vi nyde en kop kaffe/te og en basse på vejen til Rønnede, hvor vi skal besøge skovtårnet – her vil vi tilbringe de næste 2 timer, hvor vi bestiger det 45 meter høje tårn. Vi håber på dejligt vejr, så vi kan nyde den dejlige udsigt fra toppen.

Efter besøget i Skovtårnet sætter vi kursen mod Nykøbing Falster. Vi skal i år spise en dejlig frokost på Hotel Falster bestående af kolde og lune retter efterfulgt af kaffe/te og kage. Det er i gåafstand til Revykøbing (1,7 km), så man kan vælge at gå derhen eller køre med bussen.

Vi glæder os endnu engang til at opleve, hvad revyfolkene har fundet på. Som altid har de samlet et hold erfarne revyskuespillere: Kristine Yde · Rasmus Krogsgaard · Henrik Koefoed · Lisbeth Kjærulff · Karsten Jansfort & Mickey Pless, så vi kan få os et godt grin. Igen i år har vi sikret os rigtig gode pladser på teateret.

Revyen slutter kl. ca. 17.00, hvorefter vi sætter kursen mod København. På turen hjem nyder vi en sandwich og en forfriskning (hvis vejret er godt og vi har tiden med os, gør vi holdt ved Farø broen og spiser sandwichen der).

Forventet hjemkomst mellem kl. 19.30 - 20.15 alt efter vejr.

Mødested: Lyshøjgårdsvej ved Valby Station

Pris: Medlemspris 1.510 kr. Ikke-medlemspris 1.600 kr.

Turledere: Inger og Susanne Sølund

Hovedstadsområdet
Kategori
Dagsture
Tilmelding tidligst
Tilmeldingsfrist
Pladser tomme
14
Pladser total
50