Naturinspirator tur til Boserup Skov

3. maj - 3. maj 2024

Kom med når Naturinspirator inviterer på en dejlig tur i skoven.

Forårsgåtur i Boserup Skov med naturguide
3. maj kl. 13-16
Mødested: P-pladsen Boserup Skov – Vest

Kom med på en tur, hvor vi byder foråret velkommen. Vi skal nyde de mange anemoner i skovbunden, måske er de første bøgetræer sprunget ud og fuglene synger for at tiltrække en mage.

Anne fra Klintetours er vores guide. Hun vil komme med spændene fortællinger om naturen og vil rette jeres opmærksomhed på de mange forunderlige detaljer. 

Noget af turen går vi i stilhed, men der bliver også god tid til at snakke sammen undervejs og når vi holder kaffepause omkring et hyggeligt bål.

Nogle steder vil vi gå på mindre skovstier. Det betyder, at du skal kunne gå i let ujævnt terræn, være vant til at gå 5 km og kunne gå minimum 3 km/t. Hav tøj på der holder dig varm og tør og et par gode gå-sko.

Ved pauser undervejs sidder vi på bænke. 

Vi byder på kaffe og kage undervejs, men medbring selv vand til turen.

Det er gratis at deltage, men det kræver tilmelding.
Du tilmelder dig via LINKET HER
NB: Tilmelding fåregår via Depressionsforeningens hjemmeside.

Hvad skal jeg medbringe: Vand, gode sko, tøj der holder dig varm og tør

Vi glæder os til at se dig til en hyggelig eftermiddag i anemonernes tegn

Arrangeret af Helle og Marianne, Naturinspiratorer fra Danske Seniorer i samarbejde med Depressionsforeningen. 


Naturinspirator er et samarbejde mellem Danske Seniorer, Depressionsforeningen og Naturvejledning Danmark.
Projektet er støttet af Friluftsrådet.
 

Information

Midtsjælland
Sted
Boserup Skov - ved Roskilde
Tidspunkt
3. maj kl. 13.00
Tilmelding
via link
Pris
Gratis