senior kvinde og ung kvinde med mobil

Ny håndbog for pårørendesamarbejde

Ældrepleje

Ny håndbog skal give medarbejdere i ældreplejen viden og inspiration til samarbejdet med pårørende.

Sundhedsstyrelsen har netop lanceret en ny håndbog, der skal hjælpe medarbejdere i ældreplejen med at træne, udvikle og styrke deres samarbejde med de pårørende til de ældre. 

Samarbejdet med de pårørende ses nemlig som en faglighed, der skal dyrkes og udvikles mere i fremtiden. 

Der er ingen tvivl om, at samarbejdet mellem pårørende og medarbejdere har stor betydning for livsglæden blandt de ældre og arbejdsglæden blandt medarbejderne. Derfor tager jeg også den gode viden fra håndbogen med mig i arbejdet med den kommende ældrelov, ligesom jeg glæder mig til at blive endnu klogere på pårørendesamarbejde til Sundhedsstyrelsens konference d. 7. juni.
Mette Kierkgaard, ældreminister

Håndbogen indeholder lavpraktiske spørgsmål til borgeren og de pårørende, som medarbejderen kan bruge i sit daglige arbejde. Den indeholder også konkrete metoder, som medarbejderen kan bruge fagligt til at styrke sit samarbejde med familiemedlemmer og andre pårørende. 

Håndbogen med begejstring fra Danske Seniorer, hvor håbet er, at håndbogen kan hjælpe medarbejdere og pårørende med at spille hinanden stærkere. 

Det kan være svært at være pårørende i ældreplejen, og det er vigtigt, at personalet også prioriterer pårørendesamarbejdet. Det giver mere livskvalitet for de ældre, for de pårørende – og faktisk også højere arbejdsglæde for personalet, når vi forstår og samarbejder med hinanden.
Katrine Lester, direktør i Danske Seniorer

Håndbogen bliver også tilgængelig som lydbog og vil blive suppleret af e-læring til medarbejderne.