Eksperter skal se på fremtidens kollektive trafik
Transportministeren har nedsat et ekspertudvalg på 9 personer, der skal komme med forslag til fremtidens kollektive trafik og mobilitet.
Ni personer med viden om alt fra kollektiv trafik og samfundsøkonomi til strategisk planlægning og grøn omstilling skal komme med forslag til, hvordan den kollektive transport kan løftes og passe ind i fremtidens mobilitet. Medlemmerne er udpeget af transportminister Thomas Danielsen, som er forhåbningsfuld om udvalgets arbejde.
Også Danske Seniorers direktør Katrine Lester er glad for, at der nu sættes langsigtede mål for den kollektive trafik. Men hun har kommer også til at følge med i om udvalget kommer hele vejen rundt ift. at skabe en bedre kollektiv trafik.
Hun tilføjer, at mobilitet både handler om pris, pålidelighed og antal afgange, men at det også handler om tryghed på stationer og ved stoppesteder, om flextrafik over kommunegrænser og om hensyn til udsatte grupper.